Go to Top

Lænestole

Lænestole hos Gades

Hos Gades finder du møbler til dit behov og din smag, uanset hvor i livet du befinder dig.

En lænestol er ikke bare en lænestol. Alt efter dine behov, ønsker og dit hjem, skal stolen opfylde mange krav for at være den rigtige for dig. Hvilken type ønsker du? Skal stolen kunne vippe, dreje, eller kunne specialtilpasses til særlige behov? Har du brug for en lænestol med ekstra god ergonomi og siddekomfort? Hvor stor skal den være, og hvordan skal den se ud?

Hos Gades har vi et stort udvalg af lænestole og mulighed for at bestille endnu flere modeller hjem fra vores leverandører. Gades er medlem af Møblér – en frivillig kæde af selvstændige møbelforretninger, der køber ind sammen og dermed kan give dig en bedre pris. Det vil også sige at vi kan bestille lænestole fra Møblérs udvalg hjem, selvom vi ikke har dem i butikken lige nu. Du kan se mere her.

Gades fører også yderligere mærker, og kan tilbyde lænestole fra bl.a. Farstrup, Stouby og Natuzzi.

Sådan finder du den rigtige lænestol

Relaxstol, morfarstol, øreklapstol, hvilestol, morfarstol og otiumstol er bare få blandt de mange navne vi sætter på en dejlig lænestol.

En god lænestol er et essentielt møbel i de fleste hjem. Den gode lænestol skaber både hygge og komfort i brug, og udtrykker din stil og smag i hjemmet. Derfor er det vigtigt at finde den rigtige stol, der lever op til dine behov og passer til din livsstil.

Lænestole handler om individuel komfort og skal gerne indbyde til hygge. Derfor har vi mange forskellige at vælge mellem. Mange af lænestolene er en del af en serie, så du kan få sofa og lænestol der passer sammen, og få et elegant og samlet udtryk i stuen.

Mange oplever at det er svært at vælge den rigtige lænestol. Derfor anbefaler Gades at du tager udgangspunkt i møblets størrelse. Den skal passe til rammerne i dit hjem, og have en behagelig siddestørrelse. Bor du småt, findes der mange små, elegante modeller med høj siddekomfort. I et større hjem er der plads til at brede sig mere ud med fodskamler, stresslesstole, øreklapstole. m.m.

Mange af vores lænestole fås i flere farver og betræktyper eller med udskiftelige ben, så de kan få et udtryk, der passer til resten af dit hjem.

Desuden skal du overveje hvilken funktion din nye lænestol skal have – er det kun dig, der kommer til at bruge den, eller skal den kunne tåle brug af hele familien? Det spiller også ind på materialevalg og type.

Sidst, men ikke mindst er det også vigtigt at prøve lænestolen. Derfor anbefaler vi altid at du kommer ind i butikken og både ser og prøver de modeller, du har kig på. Vi står altid klar med vejledning og råd.

Seniorstole og hvilestole

Gades fører også lænestole, der kan tilpasses seniorers behov. Du kan få en klassisk otiumstol tilpasset lige præcis til dig, eller ergonomiske stole med særlig god siddekomfort.

Det er muligt at få tilpasset siddedybde på sædet, eller få ekstraudstyr til din nye favoritstol.

Bl.a. Farstrups stole har store muligheder for tilpasning med sine comfort-stole og home-care stole. Stolene findes i mange forskellige modeller med et bredt udvalg af stilarter, så du kan finde en stol, der både passer til dit hjem og dine behov. Funktionsstolene findes også med bl.a. sædeløft og mulighed for varierede siddestillinger.

Hvis du har svært ved at komme ud til os, kommer vi gerne hjem til dig og demonstrerer møblerne i dit eget hjem.

Sådan plejer du på din lænestol

En god lænestol er en investering, der holder længe, hvis du passer godt på den. Godt design og høj kvalitet betyder at din stol bare bliver smukkere med årene.

Det er vigtigt at rengøre og vedligeholde alle polstrede møbler for at beholde det flotte udseende og forlænge levetid på både betræk og møbel. Løse puder skal jævnligt bankes for at bevare form og spændstighed, så de ikke bliver siddet flade eller skæve. Støv og snavs slider på stoffet og giver et dårligere indeklima.

Støvsug dine lænestole med en blød børste på lav kraft med jævne mellemrum, så støv og overfladesnavs ikke trænger ind i polstringen. Større eller meget synlige pletter bør fjernes hurtigst muligt, så de ikke sætter sig. Brug et egnet plejemiddel, eller få professionel hjælp. Polstrede møbler bør ikke stå tæt meget på stærke varmekilder, og kan falme, hvis de står i direkte sol.

Læderlænestole

Læderbetrukne lænestole skal plejes, så læderet ikke tørrer ud. Rens først læderet med et rense- eller plejemiddel, der egner sig til møblet – spørg os gerne for råd og vejledning! Læder bør aldrig gennemvædes, og skal aftørres grundigt overalt for at undgå skjolder og pletter. Derefter bør møblet tørre helt, og  kan derefter plejes med et fedtholdigt og fugtighedsbevarende plejemiddel. Undgå at bruge kemiske rensemidler til læder, da det kan skade læderet og give pletter.

Stoflænestole

Der anvendes mange forskellige materialetyper til stofmøbler – derfor er plejen afhængig af hvilken type du har. Stofmøbler bør også støvsuges med let hånd med jævne mellemrum for at fjerne støv og overfladesnavs. De fleste moderne stoftyper som mikrofiber er nemme at rengøre og meget slidstærke. Mange pletter kan fjernes med mildt sæbevand. Sørg for at vandet ikke trænger ind og fugter selve polstringen, men at det kun er stoffet, der fugtes. Gnub ikke hårdt på stoffet, da det kan skade luven. Når stolen er tør, kan du forsigtigt børste stoffet, så luven får sin blødhed tilbage.

Nogle af vores stofbetrukne lænestole har aftageligt betræk, der kan vaskes. Det kan være praktisk i et hjem med små børn eller kæledyr. Husk at følge vaskeanvisninger, når du vasker betrækket.

Pleje af træ og metal

De fleste lænestole har armlæn eller ben i træ eller metal. De skal heller ikke overses, når resten af stolen plejes.

Træ udvikler sig forskelligt alt efter oprindelig behandling. Lakeret træ vil ofte blive mørkere og mere gyldent. Det skal aftørres med en hårdt opvredet klud, eventuelt med en mild sæbeblanding.

Sæbebehandlede emner skal have sæbe, mens olierede skal have olie – helst af samme slags som det oprindeligt er olieret med. Hvis træet rejser og bliver lidt ru efter behandlingen, kan du pudse med fint sandpapir eller pudsesvamp i træets åreretning.

Metal kan vaskes med en hårdt opvredet klud med sæbevand. Mindre ridser kan fjernes med en slibesvamp til metal, men må dog ikke bruges på lakeret metal.